Hvem er du mest enig med? Ved du hvor krydset skal sættes til valgdagen den 1. november? Mette Frederiksen har nu udskrevet folketingsvalg, hvilket betyder det igen er blevet tid til at aflægge vores stemme.
Det er en stor beslutning at tage, og din stemme kan blive afgørende for, hvem der skal lede landet de næste fire år. Vi hjælper dig på vej til at blive valgklar i denne artikel.
Bliv klar til afstemning
For at kunne sætte sit kryds på stemmesedlen så skal du være fyldt 18 år, have dansk statsborgerskab og dansk bopæl. Stemmeprocenten i Danmark har de seneste år ligget på de ca. 85%, hvilket vil sige at der stadig er en stor procentdel, som ikke aflægger deres stemme.
Det kan skyldes, at man måske ikke var i stand til at møde op på stemmedagen eller, at man måske glemte det. Men der er også rigtig mange, som simpelthen ikke får sat kryds, fordi de ikke ved, hvem de skal stemme på. I sådan et tilfælde er det en langt bedre ide bare at stemme blankt, så din stemme også tæller med.
Hvis du gerne vil blive klar til afstemning, så gør dig klog på de forskellige partier og folketingskandidater på en af de mange gode hjemmesider.
Tag en test hvis du er i tvivl
Hvis det synes for uoverskueligt at læse om alle folketingskandidaterne og deres mærkesager, så kan du gøre det nemmere for dig selv ved at tage en kandidattest. Der findes en god håndfuld kandidattest, som du kan tage online. En kandidattest kan spore dig ind på, hvilket parti eller hvilken folketingskandidat, som du er mest enig med.
I testen får du stillet en lang række spørgsmål om for eksempel uddannelse, skattepriser, klima, offentlig transport og så videre. Ud fra de svar du giver, så kan testen måle, hvilket parti der deler nogle af de samme ideologier.
Engager dig i kampagnerne
Du kan godt forvente, at der er masser af kampagner at følge med i i oktober måned. Både i fjernsynet, på sociale medier og endda i bybilledet vil politikere køre kampagner.
Du kan gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved, at engagere dig i de forskellige kampagner. Brug for eksempel 10 minutter hver dag på at læse et par artikler online, følg med i TV debatter eller følg partierne på Facebook. Jo mere du ved om de forskellige partier, jo nemmere bliver det at træffe et kvalificeret valg.